98 35 22 71

Nybyggeri og tilbygning

Previous slide
Next slide

I KIMBO har vi stor erfaring med byggeri til private, offentlige byggeprojekter så vel som erhvervsbyggeri. Vi tilbyder kompetent og nutidigt håndværk og vejleder gerne om LCA  og DGNB

I KIMBO har vi stor erfaring med byggeri til private, offentlige byggeprojekter så vel som erhvervsbyggeri. Vi tilbyder kompetent og nutidigt håndværk og vejleder gerne om LCA  og DGNB

Kvalitetsvillaen

KIMBO er specialiseret i byggeri af kvalitetsboliger og vi står bag flere store boligprojekter i Nibe og omegn. Vi kan arbejde med typehuse men vores vision er, at din drømmebolig har sin helt egen personlige stil – både indvendigt og udvendigt. Vi skræddersyr dit hjem efter netop dine behov for komfort og funktionalitet. 

Vi har stort fokus på kundetilfredshed og arbejder tæt sammen med vores kunder for at sikre, at drømmehuset bliver til virkelighed. Samtidig får du et hjem af så høj kvalitet, at gensalgsværdien vil være attraktiv mange år ud i fremtiden.

Erhvervsbyggeri

Som erhvervsdrivende vil man helst fortsætte uforstyrret, selvom der bliver bygget i virksomheden. Vi udfører mange opgaver for både større og mindre erhvervsdrivende og sørger for, at din dagligdag eller produktion kan fortsætte upåvirket, imens vi gør vores arbejde. 

Hos KIMBO har vi de nødvendige kompetencer til at modernisere og forbedre bygningerne i din virksomhed. Vi har ligeledes stor erfaring inden for moderne erhvervsbyggeri, som lever op til nutidens standarder og krav.

Offentlige byggeprojekter

Vi har bred erfaring med offentlige byggeprojekter, fra daginstitutioner og skoler over kulturhuse og forsamlingshuse til handicapboliger og plejehjem. 

God kommunikation og sikker proceshåndtering i forbindelse med udførelse, er en selvfølge.

Kontakt os også for vejledning i forbindelse med DGNB og LCA.

Du kan læse mere om de enkelte opgaveformer herunder. 

Børneinstitutioner

Vi har bygget flere børneinstitutioner i Nordjylland i samarbejde med kommunale bygherrer og rådgivere. 

Fremtidens børneinstitution stiller krav til optimale rammer. Udformning og indretning skal rumme mulighed for variable forandringer i forhold til ude/ inde, årstidernes skiften, børns alder og udviklingstrin samt de pædagogiske overvejelser knyttet hertil. Der er behov for overvejelser angående rummenes funktionalitet, udformning, lys, lyd og tekstur, der giver børnene mulighed for at udvikle sig og lære gennem nysgerrighed og sociale aktiviteter.  

Vi samarbejder med en bred vifte af arkitekt- og rådgivningsfirmaer og har stor erfaring med at imødekomme og samarbejde omkring specielle løsninger. 

Skoler og uddannelsesinstitutioner

De danske skoler kræver gode og sunde undervisningslokaler, der giver lærerne gode arbejdsbetingelser samt eleverne plads og lyst til at lære. Det bestræber vi os på at udføre.

Samtidig er skolen et udviklingsrum for eleverne i forhold til digitalisering og moderne læringsstile, hvilket igen stiller særlige krav til indretning, indeklima, lys og lyd. 

KIMBO har blandt andet udført byggeprojekter på Nørholm og Farstrup Skole, en ny tagkonstruktion på Sebber Skole, samt nye elevfløje på Nibe Skole og Nordjyllands Landbrugsskole. 

Vi samarbejder gerne tæt sammen med bygherre, arkitekt og rådgiver om bæredygtige muligheder og kvalitetsløsninger, der kan danne det optimale grundlag for trivsel og læring.

Boliger til ældre og handicappede borgere

KIMBO opfører moderne plejehjem, ældrecentre og handicapboliger, som indeholder alle de elementer, der kræves af en tidssvarende og miljøvenlig bolig. 

Ældre og handicappede beboere har særlige behov, som er yderst vigtige at opfylde, for at de kan leve et godt og indholdsrigt liv. Det er derfor nødvendigt at have fokus på ny teknologi og optimal funktionalitet. Samtidig må man indtænke en nem integration af uderummet og mulighed for fællesskab og social omgang, for at imødekomme ensomhed blandt ældre og handicappede, der kan være bundet til deres hjem.

Tilblivelsen af boliger til ældre og handicappede kræver nye måder at tænke på. Vi har blandt andet deltaget i opførslen af plejehjemmene Ella Marie Hjemmet i Nørresundby og Markusgården i Aalborg samt stået for at bygge 30 handicapboliger i Løgstør. KIMBO har en solid erfaring inden for områder og de nødvendige redskaber til at udføre et professionelt og velovervejet stykke arbejde. Vi opfylder desuden kravene udstedt af Dansk Handicap Forbund.

Tilbygning

Har du brug for mere plads? Så kan vi være behjælpelige. Måske handler det om et større badeværelse, udvidelse af køkkenet, stuen, kontoret, institutionen eller ekstra lokaler til virksomheden, der er vokset. Ingen opgaver er for små eller for store for os, og vi står altid klar til at hjælpe dig med indfri dine drømme.

Alle vores tilbygninger bliver bygget i henhold til de højeste kvalitetsstandarder og designes så de matcher din eksisterende bolig. KIMBO står gerne for tegningsarbejdet eller kan hjælpe med kontakt til en arkitekt, hvis du ønsker det.

Vi ved, at hver kundes behov er unikt. Derfor arbejder vi tæt sammen med dig for at skræddersy en løsning, der passer til dit budget og dine ønsker. Vi har mange års erfaring og kan derfor sikre en god og effektiv proces.

Kontakt os for yderligere information eller et uforpligtende tilbud, så tager vi en indledende snak om dine tanker og behov. 

KONTAKT OS

Har du en opgave til os?
Kontakt os på nedenstående formular, så sender vi hurtigt et tilbud retur.
Ring eller skriv også, hvis du har spørgsmål.